Mærkningsordning for energiforbedrede feriehuse

Deltag i mærkningsordningen

Foto: Semko Balcierski Destination Bornholm

Fælles om den grønne omstilling

Dit feriehus er ét ud af ca. 40.000 feriehuse, derfor kan selv små tiltag gøre en forskel. Men det er selvfølgelig helt frivilligt, om du vil være med.

De første skridt til mere grønne feriehuse

Feriehusudlejernes Brancheforening vil i løbet af 2023 arbejde med at indføre et fælles grønt mærke for feriehuse, der udlejes gennem medlemmer af Feriehusudlejernes Brancheforening.

Mærket skal hjælpe gæsterne med at finde energiforbedrede feriehuse, der bruger mindre energi end ikke-energiforbedrede huse. Det vil ikke koste noget for dig som husejer at opnå mærket, da omkostningerne til udvikling og drift betales af udlejningsbureauerne i fællesskab.

Tre primære årsager til, at vi introducerer ”Grønne feriehuse”:

  1. Gæsterne efterspørger i stigende grad mulighed for at kunne tilvælge mere grønne ferieløsninger
  2. Regeringen har et mål om, at 70% af alle overnatninger skal være certificeret bæredygtige i 2030
  3. Alle forbrugere (både husejere og gæster) oplever, at prisen på el er steget i kølvandet på krigen i Ukraine.

Mærket ”Grønne feriehuse” er således Feriehusudlejernes Brancheforenings første bidrag til at imøde­komme behovet for mere grønne løsninger for feriehuse i Danmark.

Vil du starte i det små, er der tre oplagte grønne tiltag:
Tørresnor/tørrestativ – fastmonteret og med kapacitet til en fuld vaskemaskine
Sparebruser – max. 8 l/minut
Belysning – udskiftet til LED.
Vil du i gang med ”Grønne feriehuse”
Der er tre niveauer med krav, som du kan gå i gang med at opfylde. Det første niveau indeholder minimumskrav til energiforbedringer i dit feriehus. Se alle tre niveauer sidst i teksten. Feriehuse med pool og spa er noget særligt. Derfor arbejder vi også med at udvikle krav møntet direkte på disse huse. Kravene vil være færdige i løbet af det tidlige efterår.

Det tager formodentlig noget tid at komme helt i mål, men alle niveauer indeholder tiltag, der er vigtige skridt på vejen. Det er muligt, at du allerede er i gang med at energiforbedre dit feriehus eller har overvejelser om optimering af opvarmning, vandforbrug eller lignende. Uanset hvor langt du er, håber vi, at du vil være med til at gøre dit feriehus mere grønt, så vi kan tilbyde gæsterne mere grønne ferieløsninger, som de netop efterspørger.

Feriehusudlejernes Brancheforening arbejder desuden for, at der indføres et særligt energiforbedringsfradrag for feriehuse, som skal bidrage til finansieringen af energiforbedringerne.

fhgfsghdgfhj

zhzfdgd