Nyt mærke er første skridt til mere grønne ferieoplevelser
Feriehusudlejernes Brancheforening vil i løbet af 2023 arbejde med at indføre et fælles mærke for energiforbedrede feriehuse, der udlejes gennem medlemmer af Feriehusudlejernes Brancheforening.
Mærket skal hjælpe gæsterne med at finde energiforbedrede feriehuse, der bruger mindre energi end ikke-energiforbedrede huse. Det vil ikke koste noget for dig som husejer at opnå mærket, da omkostningerne til udvikling og drift betales af udlejningsbureauerne i fællesskab.
Tre primære årsager til, at vi introducerer den nye mærkningsordning:
- Gæsterne efterspørger i stigende grad mulighed for at kunne tilvælge mere grønne ferieløsninger
- Regeringen har et mål om, at 70% af alle overnatninger skal være certificeret bæredygtige i 2030
- Alle forbrugere (både husejere og gæster) oplever, at prisen på el er steget i kølvandet på krigen i Ukraine.
Første bidrag til at imødekomme behovet for mere grønne ferieløsninger for feriehuse i Danmark.
Mærkningsordningen er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og administreres af Feriehusudlejernes Brancheforening.