Flere feriehusovernatninger i september

Flere feriehusovernatninger i september 2019

8.11.2019
Foto: FB

Det ser ud til, at feriehusudlejningen er på vej mod fjerde rekordår i træk.

Korrigeret for normale sæsonudsving steg antallet af feriehusovernatninger i september måned med 3 pct. i forhold til måneden før. Dette skyldes, at de udenlandske overnatninger steg med 4 pct., mens de danske overnatninger var på samme niveau som måneden før.

Årets første ni måneder sætter rekord

I årets første ni måneder fra januar til september var der 17,0 mio. feriehusovernatninger. Dette er en ny rekord for perioden og en stigning på 6 pct. i forhold til samme periode sidste år, som var den tidligere rekord.

Bookinger for resten af 2019 tegner til fjerde rekordår i træk

Der er ved udgangen af september 2019 booket 93.900 husuger resten af året. Det er en fremgang på 11 pct. i forhold til bookingerne på samme tidspunkt i 2018, hvilket tegner til, at feriehusudlejningen er på vej mod fjerde rekordår i træk.