For forbrugere

Her kan du læse mere om klageprocessen og få svar på eventuelle spørgsmål. Derudover findes der ligeledes en liste over bureauer, som ikke følger ankenævnets afgørelser.

Ved at klage til Ankenævnet for Feriehusudlejning giver du udtrykkeligt samtykke til, at sekretariatet, ankenævnet og udlejningsbureauet modtager og behandler de personlige oplysninger, som du oplyser på klageformularen, og som fremgår af sagens øvrige dokumenter.

For at kunne behandle din sag har Ankenævnet for Feriehusudlejning behov for at kende dit navn, din adresse og din e-mailadresse samt dit kontonummer (til eventuel tilbagebetaling af klagegebyret).

Ankenævnet for Feriehusudlejning behandler dine personlige oplysninger sikkert og videregiver ikke dine oplysninger til tredjemand. Dine oplysninger bliver alene videresendt til indklagede, som skal kommentere din klage. Derudover fremsendes dine personlige oplysninger til ankenævnsmedlemmerne, der skal behandle din sag.