Ny lov om flexhuse vedtaget

Torsdag, maj 2, 2013

 

Folketinget har nu vedtaget lovforslaget om flexhuse (L149).

 

Find lovforslaget, og læs bemærkningerne, spørgsmål og behandling af forslaget her.

 

Herunder findes et udpluk af udtalelser fra brancheforeningen og ministeren

 

Carsten Hansen, Minister for by-bolig- og landdistrikter udtaler til Ritzau:

- Hidtil har der været meget tvivl om lovgrundlaget, og kommunerne har administreret det forskelligt. Nu bliver der ens og klare regler overalt for alle.

- Det er en rigtig god håndsrækning til en række områder, hvor det sammen med det nye håndværkerfradrag vil bidrage til at gøre både flere sommerhuse og nogle helårshuse mere attraktive også til udlejning.

 

Carlos Villaro Lassen, direktør i Feriehusudlejernes Brancheforening, udtaler til Ritzau:

- Det er der også brug for. Selvom netop offentliggjorte udlejningstal for 2012 er de bedste i seks år og når niveauet før finanskrisen, er der stadig brug for at udvikle sommerhusmarkedet

Mange huse trænger til modernisering og energiforbedringer, og der er brug for flere egnede udlejningshuse primært i højsæsonen.

Den forbedrede sommerhusudlejning sidste år skyldes primært, at flere danskere valgte at holde ferie herhjemme. Samtidig blev den vigtige udlejning til tyske turister stabiliseret.

Tyskerne tegnede sig for 10,4 millioner overnatninger i danske feriehuse i 2012. De danske familier udgjorde 3,8 millioner og øvrige nationaliteter 1,6 millioner overnatninger.

Den nye ordning giver mulighed for nye typer af huse til udlejning, og vil styrke turismen. 

 

Generelt om ordningen

 

De nye regler for flexboliger, betyder, at huseejere kan ansøge kommunen om lov, til at benytte et helårshus, som flexbolig, hvorved man ikke længere er bundet af bopælspligten. Tilladelsen er personlig, og følger derfor ejeren, og ikke huset, hvorfor en interesseret køber, ved et evt. salg, kan anmode kommunen om at tilkendegive, hvorvidt der på ny kan gives tilladelse til, at boligen anvendes som flexbolig. 

Ordningen imødekommer et ønske om, at forbedre mulighederne for de ejere, der ikke ønsker at binde sig til en helårsbolig på landet, og vil samtidig være til gavn for lokalsamfundet.

Ordningen træder i kraft 1. maj 2013.

 

Se pressemeddelelsen fra ministeriet her.

Del denne side

her er en custom panes

Custom panes: