Feriehusudlejning er vækstmotor i 2014

Tirsdag, december 9, 2014

Udlejning af feriehuse steg med 1,1 million overnatninger i 2014 sammenlignet med 2013. Feriehusudlejning skabte dermed over 1.000 nye job og tegner til også at drive turismevæksten i 2015

Det er især tyskerne der er tilbage i de danske feriehuse, med en fremgang på 513.000 overnatninger i årets første 10 måneder sammenlignet med samme periode sidste år. I alt er fremgangen i udenlandske overnatninger på 760.000 overnatninger, hvilket står for over halvdelen af væksten i turismeovernatningerne i Danmark i 2014 i forhold til 2013.

Bookingerne for 2015 viser, at man går mod endnu et rekordår med 7% flere bookinger sammenlignet med samme tidspunkt sidste år.

Ifølge Feriehusudlejernes Brancheforening er årsagen til fremgangen, at der er flere huse til udlejning, så man kan tilfredsstille den øgede efterspørgsel uden at melde udsolgt. Hertil kommer en varm sommer både i år og sidste år, og derfor stiger efterspørgslen også til næste år.

”Vi risikere om kort tid, at mangle feriehuse til udlejning i højsæsonen, fordi efterspørgslen er steget så voldsomt”, udtaler Carlos Villaro Lassen, direktør i Feriehusudlejernes Brancheforening.

Feriehusudlejernes Brancheforening foreslår, at man udvider sæsonen for feriehusudlejning ved at reducere de høje energiafgifter. ”Feriehusudlejning har Danmarks højeste energiafgifter og det gør, at vi ikke kan udnytte den ledige kapacitet uden for sommersæsonen, fordi det er for dyrt at varme husene op for gæsterne,” siger Carlos Villaro Lassen.

 

Yderligere oplysninger: 

Carlos Villaro Lassen, tlf. 31101090 eller 26130737.

9. december 2014

Del denne side

her er en custom panes

Custom panes: