Til forsiden
Valgmøde i Søndervig

Valgkampen er i fuld gang, og de næste to uger vil den køre i højeste gear. Meget tyder på, at økonomi og vækst vil være de helt store temaer, og derfor har vi nu i erhvervslivet fået en unik chance for at komme til orde i debatten.

I turisterhvervet vil vi bruge den sidste uge på at synliggøre erhvervets udfordringer og vækstpotentiale over for politikerne, og vi forventer at få deres svar på, hvad de vil gøre for at styrke dansk turisme.

Som et led i dette arbejde inviterer vi til turistpolitiske valgmøder over alt i landet. I hver af landets syv valgkredse samler vi turisterhvervet og nogle af de centrale kandidater ved det kommende valg til politisk duel.

tirsdag den 13. september foregår det hos Novasol i Søndervig. De 3 kandidater der stiller op er forhenværende skatteminister Kristian Jensen, V. og medlem af folketinget for SF Kristen Touborg.

Invitationen kan ses her.

Tilmelding kan ske til Jakob Schmidt Bollerup, Feriehusudlejernes Brancheforening på jsb@fbnet.dk.
Torsdag, september 08 2011
Feriehusudlejernes Brancheforening Amagertorv 9,2. 1160 København K T: +45 96 30 22 44 KONTAKT