|
|
|
|
|
Utilstrækkelig markedsføring og regn rammer feriehusudlejning
|
|
Der var færre gæster i de lejede sommerhuse i oktober 2011 i forhold til sidste år viser nye tal fra Danmarks Statistik. Også bookingerne for 2012 halter bagefter, og derfor efterlyser branchen mere markedsføring.
|
|
|
|
Økonomisk krise og regnfuld sommer rammer udlejning og derfor efterlyser udlejningsbranchen flere midler til markedsføring. ”Dansk sommerhusudlejning er presset af Mechlenburg-Vorpommern i Nordtyskland, der markedsfører sig stærkt overfor tyskerne. Men de har ikke vores produkt med de lange kyster og derfor bør vi ud og fortælle om det til næste år. Grænsebomsdebatten har heller ikke gavnet dansk turisme, og derfor bør der tilføres flere midler til VisitDenmark, så de kan sælge Danmark endnu stærkere,” siger direktør Carlos Villaro Lassen , fra Feriehusudlejernes Brancheforening, der formidler udleje af 85 procent af de 35.000 sommerhus, der udlejes i Danmark.
2011 ser ud til at ende med en lille stigning i forhold til de 14,3 mio. overnatninger der var i lejede feriehuse i 2010, men det er på baggrund af flere års fald siden finanskrisen satte ind. I alt er der forsvundet 1,7 mio. udenlandske overnatninger siden 2007 i de danske lejede sommerhuse, mens turismen i Mechlenburg-Vorpommern er gået frem med et tilsvarende antal overnatninger.
”Danmark har brug for en massiv kampagen over for vores største marked Tyskland. VisitDenmark gør en stor indsats, men der mangler ganske enkelt midler til markedsføring, hvis Danmark skal blive ved med at være en førende feriedestination”, siger Carlos Villaro Lassen.
Yderligere information: Direktør Carlos Villaro Lassen, 31 10 10 90 eller 26 13 07 37
|
Torsdag, december 08 2011
|
|
|
|
|