|
|
|
|
Forhold for ejer
|
|
|
Åbningstid For at sikre lejer mulighed for at få hjælp til at løse evt. problemer opstået umiddelbart efter indflytning, er det et krav, at formidleren i en periode på 4 timer efter tidligt mulige indflytning er tilgængelig - som minimum pr. telefon. Tilsvarende skal formidler være tilgængelig hele året fra mandag til fredag inden for normal kontortid.
Dispositionsret Lejer overtager brugsretten til feriehuset for den reserverede lejeperiode, når den fulde betaling af lejebeløbet dokumenteret er erlagt til formidleren eller dennes repræsentant.
Forbrugerbeskyttelse af tyske lejere Lejere bosiddende i Tyskland har krav på i forbindelse med erlæggelse af a'conto lejebeløb ved booking af et dansk feriehus at modtage et bevis (Sicherungsschein) på, at formidleren har tegnet en forsikring mod insolvens, og at disse indbetalinger før indflytning dermed er fuldt sikret mod formidlerens eventuelle insolvens.
Pool og spabade Feriehusudlejernes Brancheforening har med Miljøstyrelsen indgået en aftale omkring brug og kontrol med swimmingpools og spabade i private udlejningsferiehuse. I overensstemmelse hermed har Feriehusudlejernes Brancheforening påtaget sig at informere medlemmerne præcist om aftalens indhold og betingelser, ligesom lejere, der bestiller ferieophold i danske feriehuse via brancheforeningens medlemmer, har krav på, at medlemmerne efterlever denne aftale.
Afbestilling Lejer har krav på, at afbestillingsregler i tydelig skriftlig form fremgår af formidlerens udbudsmateriale (katalog, internetpræsentationer o.l.). Herunder information om afbestillingsregler i tilfælde af lejers sygdom eller andre forhold, som kan hindre lejers gennemførelse af bestilte lejemål.
Klager Ved lejers klage over forhold i forbindelse med lejemålet forpligter formidleren sig til at behandle klagen hurtigt.
Skriftlige klager, modtaget efter endt lejemål, besvares skriftligt, og løsningsforslag e. a. gives senest 14 dage efter klagens modtagelse.
El og vand
Afregningsprisen for el-forbrug og evt. andre forbrugsafhængige udgifter skal tydeligt fremgå af formidlers udbudsmateriale (katalog, internetpræsentationer o. lign.). Skal lejer betale forbrugsafhængige udgifter udover el, skal disse endvidere fremgå af opslag eller lignende i ferieboligen.
|
|
|
|
|
|