Til forsiden
Fremgangsmåde

Betingelser for at få en klage behandlet:


Nævnet kan udelukkende behandle klager, hvis kunden først har henvendt sig om klagen til den pågældende udbyder, og denne henvendelse ikke har resulteret i en tilfredsstillende løsning. Der kan alene klages over ophold i huse beliggende i Danmark. Klagen skal indbringes for Ankenævnet for feriehusudlejning på en særlig klageformular, som kan hentes på FBs hjemmeside. Formularen kan tillige rekvireres hos sekretariatet på ovenstående adresse eller hos medlemmerne af Feriehusudlejernes Brancheforening.

Klagegebyr


Samtidig med at klagen indsendes til Ankenævnet, skal klageren indbetale et gebyr på kr. 300,-, såfremt klagen vedrører ydelser til enkeltpersoner, og kr. 500,- såfremt klagen vedrører ydelser til firma, forening, rejsegruppe, selskabsarrangement el. lign. Gebyret indbetales på nævnets konto i Spar Nord reg.nr. 9286, konto nr. 4563 107877 (DKK)

Sagsforløb


Når sagen er indbragt for Ankenævnet videresendes klagen til udtalelse hos den indklagede virksomhed. Derefter får klageren lejlighed til at kommentere virksomhedens svar på klagen. Når alle oplysninger om sagen foreligger, bliver klagen behandlet på et møde i Ankenævnet. Ankenævnets afgørelser er skriftlige og vil efterfølgende blive sendt til sagens parter.

Onsdag, november 19 2008
Feriehusudlejernes Brancheforening Amagertorv 9,2. 1160 København K T: +45 96 30 22 44 KONTAKT